Kina Rejser - magasinet om rejser til Kina. Kig her inden du bestiller din Kina rejse.

10 vigtige ting at huske når du rejser til Kina

Kina er et spændende land at rejse i, men der er nogle ting som er vigtige at huske. Vi har her samlet de 10 vigtigste ting at vide og huske på når du skal til Kina, for at gøre oplevelsen så god som muligt. Se her:

Klik her for at købe billige billetter til Kina.

  1. Køb en lille ordbog eller oversætter, fordi det er meget begrænset hvad folk kan af engelsk. For det meste er det kun den helt unge generation der kan engelsk og det er endda ikke altid tilfældet. Hvis du har brug for hjælp i en situation f.eks. med at finde vej, er det min personlige erfaring, at det bedste man kan gøre er at kigge efter en dreng/ ung mand med briller, da han vil kunne snakke nok engelsk til at hjælpe.
  2. Mange tror fejlagtigt at det er almindeligt at give drikkepenge i Kina, det er det bestemt ikke og nærmere en fornærmelse. Den bedste måde at sige tak på er med et venligt smil, fordi kineserne generelt set ser op på vesterlændinge, så et smil kan redde hele deres dag.
  3. Pas på med at spise mad der bliver tilberedt midt på gaden. Det er ofte meget billigt og lugter godt, men da hygiejnen er tvivlsom kan du risikere maveinfektion. Og det er ikke sjovt at skulle på et lokalt hospital i Kina.
  4. Hvis du gerne vil rundt og opleve byen og kulturen, så kan det være en god idé at hyre en guide. Dette kan ofte gøres ved at besøge et universitet og blot spørge nogle studerende, fordi de vil kunne engelsk og samtidigt meget gerne have mulighed for at tilbringe tid sammen med en dansker/ vesterlænding. Dette kan arrangeres til en meget lav pris.
  5. Husk i Kina at købe vand og ikke drikke fra vandhanen. Hvis du skulle komme til det, gør det dog ikke så meget, men det er ikke sundt over længere tid. Desuden smager det ikke særlig godt, så du vil nok ikke komme til det så tit
  6. I Kina er det almindeligt at prutte om prisen. Og som udlænding kan du godt regne med at de skruer ekstra op for prisen, så det er en god huskeregel altid at prutte om prisen og gerne få prisen ned på 50% af hvad sælgeren starter på. Prøv dig lidt frem og så får du hurtigt en fornemmelse af hvad tingene er værd. Og husk at sælgeren ofte vil ”snakke godt for sin syge moster”.
  7. Det kan være fristende ikke at pakke så meget tøj i kufferten når du rejser til Kina, fordi alting er så billigt i forhold til Danmark, men pas på med det, fordi det kan være svært at finde tøj i danske størrelser. Kineserne er generelt set mindre end vesterlændinge, og især for kvinder kan det være svært at finde tøj der passer.
  8. Hvis du har bestemte deodoranter/ parfumer du bruger, så sørg for at tage dine egne med, da der som hovedregel kun er 1-2 slags at vælge imellem i Kina.
  9. Kinesisk kultur og vaner er selvfølgelig meget anderledes end i Danmark. F.eks. skal du ikke blive forskrækket eller blive fornærmet når folk spytter på gaden, hoster dig ind i hovedet eller bøvser eller prutter ved middagsbordet – det er helt almindeligt og ingen vil lægge mærke til det.
  10. Hvis du i en situation skal give eller modtage en gave, så er det ikke almindeligt at pakke den ud med det samme, det man gør, er at lægge den væk og åbne den alene på et senere tidspunkt. Det er altså ikke uhøfligt, blot anderledes end i Danmark.