Kina Rejser - magasinet om rejser til Kina. Kig her inden du bestiller din Kina rejse.

10 ting du SKAL opleve i Shanghai

1. The Bund
En gå-tur på “The Bund” i Shanghai, som er den mest kendte gade i Asien, med sine smukke gamle bygninger, og udsøgte arkitektoniske detaljer på bygningerne. Få indblik i det gamle Shanghai, i den pragt og storhed som var engang, og som nu er blandet med nogle af verdens højeste og dyreste skyskrabere. Efter du har set “The Bund” om dagen, så kom tilbage igen om aftenen når det er mørkt for et anderledes perspektiv af Shanghai.

2. Udsigt fra skyskraperne
Nyd den ultimative panorama udsigt fra enten det kugleformede tårn på “Oriental Pearl TV Tårnet”, eller fra den 88. etage i “Jin Mao Tårnet”, eller øverst oppe i “Shanghai World Financial Center”. Alle 3 bygninger er nogle af de højeste i Asien, og giver en fantastisk udsigt over hele Shanghai.

3. Shanghai Museum
Oplev Shanghai Museumet, som er Kinas fineste, mest moderne og mest mindeværdige museum for historiske levn. Shanghai museet ligger i centrum af Shanghai ved det berømte People’s Square. Her kan man nemt få nogle timer til at gå, ved at kigge på Shanghais spændende historie.

4. Sejltur Huangpu-floden
Tag en sejltur på Huangpu-floden, som er en 27 km lang krydstogt hen til mundingen af den mægtige Yangzi floden, hvor du kommer forbi endeløse kajer, fabrikker, og tankskibe. Man kan også vælge en kortere 1-times sejltur, og en forkortet 30-minutter krydstogt fra Pudong side i Shanghai.

5. Shopping
Tag ud og Shop og oplev de enormt store og lange shopping gader og shopping centre. Huaihai Road er en central shopping gade i Shanghai, med sine mange internationale butikker og store varehuse. Også Maoming road, Xingle road og Changle road er hjemsted for en række dejlige små butikker, som også er et besøg værd. Den største turistgade er Nanjing road, som også kaldes “Number One Shopping Street in China”, altså “Nummer 1 handelsgade i Kina” og så er der endelig også Taikang road, med sin stadigt voksende antal af små butikker, med kunst atelierer, og udendørs caféer.

6. Kopi-markederne
Shanghai er fyldt med kopivarer og forfalskninger, nogle rigtig gode, så gode at man ikke kan se eller mærke forskel fra originalen og andre mindre gode og dermed også meget billige. På rigtig mange gade især i centrum af Shanghai står sælgere på gaderne og tilbyder kopivarer og forfalskninger indenfor antikviteter, møbler, tøj, tasker, solbriller, osv. Og hvis man har fået lært sig at prutte om prisen, kan man få nogle ganske gode sager med sig hjem.

7. Jazz i Shanghais gamle bydel
Prøv Shanghais Jazz Scene: Det berømte Peace Hotel Jazz Band’s natlige forestillinger i New Orleans-stil, med nogle medlemmer, som har spillet her siden før revolutionen i 1949. Moderne og mere improviserende jazz kan høres på en række ægte jazz klubber i Shanghai som eksempelvis: Cotton Club, Club JZ, og House of Blues and Jazz.

8. Venedig på Kinesisk
Tag til en af de mindre vand-byer i udkanten af Shanghai, f.eks. Zhu Jia Jiao og oplev Venedig i Kina. Her er smukke kanaler i gaderne og både som sejler rundt. Det er en fantasik sejltur rundt i gaderne hvor man virkelig kan få indblik i de olkale kineseres liv og hverdag.

9. Oplev Akrobater i Shanghai
Det er en fornøjelse at se Shanghais blændende akrobat-trupper kan med rette betragtes som Kinas fineste med dette ældgamle håndværk.

10. Nattelivet
Se Shanghai’s natteliv. Nat udsigten over The Bund og Pudong må man simpelthen ikke må gå glip af. Tag en middag på en af The Bund’s restauranter, såsom M on the Bund eller lari, og kryds derefter floden til Jade på 36 i Pudong for en godnatdrink eller tag på Vue bar på Hyatt on the Bund. God fornøjelse i Shanghai.

Klik her for at købe billige billetter til Shanghai.